05. august 2015
Fra d. 10.08.2015 indsætter Sorø Kommune aftenafgange mellem Sorø og Stenlille.
Forbedringen af busforbindelsen mellem nord og syd bliver støttet økonomisk af Trafikstyrelsen og rådgivningsmæssigt af Movia.
Fra d. 10. august 2015 indsætter Sorø Kommune tre aftenafgange på linje 425 i hver retning mellem Sorø og Stenlille. De nye afgange er tilrettelagt, så de passer med, at passagerne kan tage videre med Tølløsebanen, så også Ruds Vedby og Dianalund får en god forbindelse til Sorø om aftenen.
Ventefaciliteterne langs ruten er meget sparsomme og indbyder, særligt om aftenen, ikke til ophold. Faciliteterne ved udvalgte stoppesteder på strækningen vil i 2016 blive forbedret. Dette skal styrke passagernes lyst til at køre med bussen. Faciliteterne ved stoppestederne kan blive forbedret ved eksempelvis at etablere buslæskærme og count down moduler (stander med elektronisk display der viser, hvor lang tid der er til næste bus).
Kontakt
Teknik, Miljø og Drift
Tlf.: 78 73 13 72
trafik@soroe.dk
Åbningstider
Man-tirs: 10.00-15-30
Ons: lukket
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
Adresse
Rådhusvej 8
4180 Sorø