Stenlille / Lola Jensen i kulturhuset
Det kan være svært, at få armene ned! Vi kan altså noget i Stenlille! Ingen ledige stole!
Flyverdragter, prinsessekjoler, timeout og banan problematikker, Lola Jensen for fuld udblæsning i Stenlille!

For alleførste gang har et Stenlillearrangement trukket fuldt hus da Lola Jensen besøgte byen! LIV og SHHB var værter og det var børnenes hverdag som var på dagsordnen! 150 gæster, flere kunne der simpelthen ikke være.
 
En kvindelig gæst som mødte op i kulturhuset kl.18.00 havde ingen billet, men valgte at vente en hel time for at se om det skulle være en afbud, en som måske ikke mødte op, så hun kunne købe en plads, og det lykkedes faktisk for hende! Og hun gik glad hjem efter denne aften!
 
Lola Jensen ramte uden tvivl plet på mange af hendes eksempler fra familie Danmarks børnefamilier! Hendes faglighed bliver leveret forståeligt med humor i højsæde! Der var stor latter gennem rækkerne og selvom der måske var overtal af kvinder, var der også mænd mellem tilhørende, som fik smilet frem.
 
Lola er god til at sætte hverdagen på spidsen. Om manden som koncentrerer sig om en ting af gangen, skal der indkøbes brænde så bruger man god tid til at undersøge, planlægge og bestille og når man så i weekenden tar arbejdstøjet på for at gå ud og flække brænde, så er der ikke noget værre end, kvinden står og råber ud af døren, at nu sender hun lille Andreas ud i flyvedragten og så må han lige have ham med i processen. Mødrene kan faktisk formå både at lave mad, passe ungerne, røre i gryden og tale i telefon, imens hun sagtens kan dirigere med arme, ben og et ansigtudtryk så manden ikke er det mindste i tvivl om, hvad han gør forkert og uden at det på noget tidspunkt er pause i samtalen mellem veninden som hun har i røret.
 
Lola Jensen gav gode tips til problematikken om børns tiggeri om slik i supermarkedet, om selvlysende sværd, som man medbringer i børnehaven om fastelavnsudklædningen uden for sæson, om lille Julie, som ankommer i børnehaven iført prinsessekjolen, som så skal proppes ned i en smal flyverdragt, når man skal på legepladsen og lille Julie som siger hendes prinsessekjole ikke må blive krøllet, fordi mor siger vi skal til fødselsdag lige efter børnehaven.
 
Latteren var høj i kulturhuset og Lola Jensen, når dårligt at trække vejret mellem alle de fantastiske emner hun har på programmet. Om forskellen på fars madpakke, som man aldrig er i tvivl om, det samme gentages hver dag, hvorimod mors madpakke af og til ligner et amerikanske flagskib, hvor mødre laver små sølvpapirsoverraskelser, lige midt i at skolen har emne uge om naturens svære nedbrydning af sølvpapir. Små labels i madpakken med møs møs – mor er på kursus i Jylland og farmand som har sendt barnet i børnehaven iført tøj, hvorpå farverne er helt hen i vejret. Når mor om eftermiddagen henter barnet, bebrejdes farens manglende evner på tøjsammensætning: "man kan sørme godt se, at det var far der sendte dig af sted i morges" i stedet for at spørge til barnet om det har haft en god dag. Og som Lola Jensen sagde, hvis I kvinder absolut vil have, at mændene farvesammensætter barnets tøj korrekt, så må kvinderne lære at lægge tøjet skiftevis sammen i sæt og farve i skabene, da mænd tager tøjet i den rækkefølge, tøjet ligger i inde i skabet!
 
Lola brænder for det, hun gennem 30 år har været beskæftiget med, nemlig familerådgivning og ingen tvivl om, at alle fik noget med hjem, som man kunne tænke over!
 
De 2 foreninger har fået blod på tanden og det er sikkert ikke det sidste foredrag Stenlilleborgerne kan opleve i fremtiden fra Liv i Stenlille og SHHB.
Lotte
 
Hvem bestemmer
 
hjemme hos Jer?
 
Kom og hør LOLA JENSEN når hun sætter familien Danmarks hverdag på den humoristiske spids!
 
Hvornår skal der siges nej i forhold til den aktuelle alder?
 
Kunsten at sige nej, så barnet/den unge, får lysten til at følge det!
 
 Stjerne
 
At mestre en balance midt i dagpleje, institution, skole, en tidlig morgen med en teenager, i ulvetiden, ved putning og en grå regnvejrslørdag, kan ofte ligne "umulighedernes land"
 
Lola 
 
STENLILLE KULTURHUS
Onsdag den 3. september kl. 19.00-21.00
Billetter pr. stk. kr. 100,-
Forældrerabat v/køb af 2 stk. pris kr. 175,-
 
Der vil kunne købes kaffe, kage og kolde drikke og Lola Jensens bøger, som du kan få signeret efter foredraget!
 
Gå ikke glip af en fantastisk aften!
 
Betaling i første omgang kun med MobilePay:  50554295
 
Din mobile kvittering er din billet, medmindre der er udsolgt. Så vil du få beløbet retur.
 
Arrangører: Liv i Stenlille samt SHHB (Stenlille Handels-, Håndværker og Borgerforening).
Evt. spørgsmål tlf. 40 34 64 43
Klik på et billede for at se dem alle i stor størrelse.
Stenlille Handels-, Håndværker- og Borgerforening (SHHB)  | shhbinfo@gmail.com