Stenlille / MC i Sydafrika

Stenlille Borgerforening, stor succes ved deres første rigtige foredrag i Kulturhuset i Stenlille torsdag aften d. 23. maj 2013

 

Hans Henrik Mortensen fra Vedde delte sine oplevelser med 68 interesserede borgere fra hele Sorø kommune, som bestemt fik valuta for pengene på denne aften. 4.100 km på MC i Sydafrika og en tand rigere på oplevelser!

At rejse er at leve, sagde HC Andersen, og det var der ingen tvivl om at Hans Henrik også kunne tilslutte sig, særligt når det foregik fra en motorcykel. Finn Ingemann fra Sorø er manden som stod bag rejsen, og Hans Henrik havde selvfølgelig sikret sig, at også Finn mødte op i Stenlille, så han dels kunne understøtte i alle de mange fantastiske billeder, der blev vist på storskærm og dels for at kunne opleve stemningen endnu engang.

Ingen tvivl om at arrangementet var vellykket, SHHB havde sat 60 billetter til salg og havde været nødsaget til at hæve antallet lige indtil dagen før. Ingen tvivl om at det faldt i god jord, og at SHHB sagtens kan få sat skub i borgerne, selv dem som kom fra Sorø af, bare der er noget guf i posen. 10-12 af gæsterne ankom også på Motorcykel og det i sig selv giver jo altid en stemning.

Superbrugsen havde hjulpet til rent økonomisk med menuen, som bestod af sydafrikas nationalret Bobotie, og den afrikanske vin var sponsoreret ligeledes af Brugsen.

SHHBs bestyrelsen siger tak for opbakningen, og tak til jer, som har hjulpet med arrangementet.

Lotte

Klik på billedet for at se det i stor udgave.
 
hhm
hhm
hhm
Hans Henrik
 
Hans Henrik Mortensen foran en fantastisk udsigt som hedder "GODs Window" 
Stenlille Handels-, Håndværker- og Borgerforening (SHHB)  | shhbinfo@gmail.com